Er æg klimavenlige?

 
09%2B%25E2%2594%259C%25C3%25A5g.jpg

Det korte svar er: JA, æg er en klimavenlig kilde til animalsk protein.

Produktionen af æg udleder nemlig kun 1,51 kg CO2 pr. kilo æg der produceres. Det er mindre end både fisk, okse-, svine- og kyllingekød, samt skaldyr og ost. Det er faktisk også mindre end plantefars.

Det skyldes bl.a., at hønernes foder er sammensat præcist til hønens behov, og det betyder, at de kan udnytte foderet godt, og ikke behøver at spise særlig meget for at kunne producere æg. Sagt på en anden måde, så kører de rigtig langt på literen.

Udledning af CO2 pr. 100 gram protein

Hvis udledningen af CO2 gøres op i forhold til mængden af protein, så udleder æg kun 1,22 gram CO2e pr. 100 gram protein.

Udledning af CO2 pr. kilokalorie (kcal)

Hvis udledningen af CO2 gøres op i forhold til mængden af kalorier, så udleder æg kun 1,08 gram CO2e pr. kcal.

Æg er en klimavenlig animalsk kilde til protein og bidrager med meget ernæring for klimaaftrykket

Det lange svar

Når du spiser mad, vil det, ligesom alt andet du gør, altid have en påvirkning på klimaet. Klimaaftrykket er forskelligt fra fødevare til fødevare. Når man beregner en fødevarers klimaaftryk, så kigger man på den udledning af CO2-ækvivalenter, der sker i forbindelse med produktion og transport.

Der findes mange forskellige måde at opgøre CO2 udledning på og der er ikke altid enighed om, hvor CO2 udledningen skal tælles med. Hvordan fordeler man f.eks. udledningen fra en malkeko på mælken og på kødet fra koen? Fødevareministeriet har lavet en oversigt over en række fødevarers klimaaftryk, dvs. en vurdering af klimabelastningen fra ”jord til bord”. Her er både selve produktionen, belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv. medtaget. I tabellen nedenfor kan du se en række proteinholdige fødevarers CO2 belastning:

Du kan læse mere om CO2-udledningen for andre fødevarer i publikationen Fødevarernes Klimaaftryk (2016) her.

Kilder: 

MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI (HTTPS://LBST.DK/TVAERGAAENDE/KLIMA/FOEDEVARERNES-KLIMAAFTRYK/#C41370)

Concito - Danmarks Grønne Tænketank: Klimavenlige madvaner 2019